Annisette er så klart midtpunktet og med rette, men bandet spiller også sinnssykt godt. Det er til kuldegysninger og høylydte klappsalver under konsertene. Vi kan virkelig glede oss til dette showet!
The Savage Rose , Train, Aarhus
Anmeldt af Morten Ebert Larsen | GAFFA
De har været her i 50 år og er stadigvæk fuldstændig fantastiske. Rosen visner aldrig. Utroligt nok kan man sige, når der er tale om alt andet end en plasticblomst. Det bliver ikke mere ægte og fyldt med kærlighed end med The Savage Rose anno 2015. De har sunget og spillet om kærlighed og fred – og kæmpet for det. Og der er stadig lys i øjnene på Annisette, når hendes magiske og helt igennem utrolige stemme fylder rummet med billeder, kærlighed og kraft. Kvinden er et unikum. Midt i Aarhus Festuge dukker The Savage Rose så op, og i et virvar mellem danske og internationale stjerner leverer de en koncert, som får jorden til at ryste. De sætter aftryk – ganske enkelt med koncerter, man som publikum husker for altid. Det er så varmt og fyldt med kærlighed og glæde.
Uden loft
Buddet om de kulturelle arrangementer er mange i Aarhus i disse dage, men heldigvis har en del droppet det sekundære for at opleve et verdensklasseband. Rummet er fyldt med kærlighed, da bandet entrerer scenen lidt over otte. Efter et lille forspil kommer Annisette dansende, som altid i bare tæer, og sætter gang i bandets faste åbningssang de senere år, «You’ll Know In The Morning». Annisette er så klart midtpunktet og med rette, men bandet spiller også sindssygt godt. Det er til kuldegysninger og højlydte klapsalver, da «Wild Child» rammer os som en vulkan af musik.
Den fremragende guitarist, Rune Kjeldsen, leverer sin første solo på den elektrisk forstærkede guitar, og det deciderede orgelorakel, Palle Hjorth, får salige Thomas Koppel til at smile i himlen. Hjorth er en ener på tangenterne. Orgelet bruser, og han ligner en mand i ekstase, men samtidig overtager han aldrig musikken – for der spilles sammen. Senere i aften brilleres der også ekstravagant på «Byen Vågner», hvor ligeledes trommeslager Anders Holm sætter aftryk. Det gør han sådan set hele aftenen, for spilleglæden lyser ud af ham, og samtidig kan han spille trommer.
Her spilles ganske enkelt uden loft, og det hele bindes sammen af et sammenspil, som ikke har dets lige på disse breddegrader. Det syder og bobler ofte, men der holdes også igen, når Palle Hjorth tager harmonikaen, og vi får knusende smukke versioner af «Wasteland Lullaby» og «Your Daily Gift». Annisette synger ordene med al sin inderlighed og kraft på én og samme tid og er hjerteskærende stærkt. Når Annisette så indimellem binder sangene sammen med små historier om børn og kærlighed, hvor hun nærmest hvisker ordene, forstærker hun bare musikken endnu mere.
Musikken bider fra sig konstant, og forsangeren er også stadig en kvinde med budskaber. Det forandrer sig forhåbentlig aldrig. Beskeden er klar, da Annisette giver fingeren til «The Joker» – manden bag et stort skrivebord, som vil styre verden. Peace-tegnet bliver heldigvis også luftet talrige gange, også af bandmedlemmerne. «What do you want and what do you need?» prædiker Annisette, og publikum er ikke i tvivl. Love and freedom – og det får vi i aften. Hele vejen igennem. Da Annisette som den sidste danser ud af scenen, er man ikke i tvivl om, at det også har været en god aften for hende og bandet. For publikum – ja, jeg ved ikke hvordan I har det, venner? For mig: UBESKRIVELIGT!!